Kræft, højdosis C-vitamin og mistelten

De fleste kræftformer udvikles langsomt over flere år f.eks. 15 – 20 år, men der kan forekomme akutte former, der går betydelig hurtigere.                                                            Kendte dispositioner til kræft er tobak, fedme, manglende motion, mangel på vitaminer og mineraler, dårlig kost, et kropssurt miljø, tungmetalbelastning og følelsesmæssig ubalance f. eks. sorg.

Et menneske i sin helhed består både af krop, følelser, fornemmelser, tanker, sjæl og ånd. Alle disse dele af mennesket skal holdes sunde og i balance. Tanker, sjæl og ånd kaldes jeget. Når vores tanker er klare og vi er fyldt med fred, har “begge ben på jorden” og der er ro i vores følelser, ja, så føler vi os fysisk og psykisk stærke. Immunforsvaret er da stærkt og kroppens organsystemer fungerer optimalt. i virkeligheden er det denne tilstand, som vi ønsker at opnå permanent. Så har vi en følelse af, at kunne klare enhver situation. Desværre varer tilstanden ikke ved, livet lader os ganske enkelt ikke i fred. Vi kan komme ud for forskellige situationer, hvor immunforsvaret falder, vi kan miste appetitten og kan få en følelse af at fungere dårligt. Måske begynder vi at tage stimulanser såsom tobak, alkohol, kaffe, slik eller andet. Det gør os ikke sundere. “Bøtten” skal vendes og det skal den flere gange i løbet af et liv.

Kræftterapi baseret på biologisk medicin.

  1. Følelser/visualisering
  2. Kost
  3. Kosttilskud
  4. Højdosis C-vitamin
  5. Mistelten
  6. Homøopati
  7. Syre/base
  8. Isopathi
  9. Tungmetalafgiftning
  10. Kemobehandling, stråling, operation, hormonbehandling og immunstimulerende midler.

En af de væsentligste måder at forebygge kræft på er, at styrke jeget, dvs. man skal holde fast i sig selv og bevare en god jordforbindelse. Mennesker kan tage imod gode råd og vurdere dem, men det er det enkelte menneske selv, der må tage beslutningerne. Der skal arbejdes på at føle fred og balance indvendigt og at være nærværende i nuet. Nogle har denne evne naturligt i sig, men mange må arbejde med sig selv f.eks. ved hjælp af bøn, meditation, bekræftelser,       visualisering og følelsesterapi mv.                               😆