Antroposofi

Antroposofisk lægekunst er grundlagt på et åndsvidenskabeligt grundlag. Mennesket er et billede på mineral-, plante-og dyreriget (makrokosmos), men i forvandlet form. Mennesket er et mikrokosmos og er dermed helt specielt. Den mindste lille ubalance i mikrokosmos giver sygdom.

KamilleblomstMennesket får hjælp fra makrokosmos , hvis kræfter frigives ved hjælp af en homøopatisk fortynding af et naturligt præparat. Rudolf Steiner kunne se forbindelsen mellem mennesket og mineral-, plante-og dyreriget, derfor kunne han udpege homøopatiske præparater, der kunne befordre helbredelse.

Rudolf Steiner opdagede, at mennesket hang sammen på en bestemt måde nemlig det, der hedder menneskets tredeling. Her opdeles mennesket i:

  1. Nerve-sansesystemet, der svarer til hoved og nervesystem
  2. Stofskiftesystemet, der svarer til fordøjelse, organer og forplantning
  3. Det rytmiske system, der svarer til hjerte, lunger, kredsløb åndedræt
Menneskets tredeling


Det rytmiske system er det system, der skal sørge for balance imellem nerve-sansesystemet og stofskiftesystemet. Nerve-sansesystemet svarer til kulde, nedbrydning og død, mens stofskiftesystemet svarer til varme, opbygning og liv. Hvis for kraftige stofskiftereaktioner trænger ind i nerve-sansesystemet kan der udløses smerte, mens for kraftige nerve-sanse-reaktioner kan give nervesvækkelse. Betændelse med feber er for kraftige stofskiftereaktioner, mens forhærdning og begyndende sklerose kan føre til kroniske sygdomme og er for kraftige nerve-sanse-reaktioner.

Rudolf Steiner udbyggede Hahnemanns opdagelser ved at fremkomme med “menneskets 4 væsensled”. Mennesket består af et fysisk legeme og af tre oversanselige legemer, nemlig æterlegemet, astrallegemet og jeget. disse fire legemer indvirker på hinanden både ved sygdom og ved sundhed. Mineralriget afspejles i det fysiske legeme, planteriget afspejles i det æteriske legeme, dyreriget afspejles i astrallegemet og jeget er menneskets væsenskerne.

I dyreriget skaber æterkræfterne astrallegemet. Ved denne forvandling fremkommer de tre kimblade, som vi kender fra embryologien (fosterets dannelse og udvikling) i den konventionelle lægevidenskab. Det indre kimblad “entodermen” danner stofskifteorganerne og svarer til stofskiftesystemet. Det midterste kimblad “mesodermen” danner hjerte, blod, lymfesystem mv. og svarer til det rytmiske system. Det yderste kimblad “ektodermen” danner nervesystemet og svarer til nerve-sansesystemet.

 

Antroposofien beskæftiger sig desuden med de fire elementer: jord, vand, luft og ild, desuden de fire temperamenter samt organer, metaller og mineraler.

Mistelten
Mistelten findes både som et naturpræparat, der anvendes til kræftpatienter og som et homøopatisk middel, der kan anvendes ved kroniske sygdomme.                               😆