Behandling

Alle behandlinger er individuelt sammensat. I praksis foregår det på den måde at patienten kommer til en konsultation og forundersøgelse, hvor den enkelte patient vurderes i sin helhed. Der lægges en behandlingsplan, som diskuteres med patienten, dette gør behandlingen unik. Jeg går ind og styrker den enkelte patient ved at styrke organerne, patienten bliver på denne måde generelt stærkere.

Højdosis C-vitaminbehandling anvendes særlig til kræftpatienter. Den høje dosis af C-vitamin nedbryder langsomt kræften (prooxidant) samtidig med at de hvide blodlegemer normaliseres. Det betyder at patienten får det godt med mere overskud. Patienten kan overkomme mere, er knap så træt og føler mere energi.                                 Højdosis C-vitamin kan dog ikke stå alene i kræftbehandlingen. I følge udenlandske beskrivelser er det rigtig godt at kombinere en kemoterapibehandling med Højdosis C-vitamin. Kræftbehandlingen bliver mere effektiv og bivirkningerne formindskes.- Højdosis C-vitamin gives som et drop (en kanyle) i armen og løber ind over 2-3 timer. Sideløbende kan tages vitaminer/mineraler og kosttilskud hjemme, disse virker som antioxidanter.

Mistelten er et antroposofisk lægemiddel, der har været anvendt i kræftbehandlingen i de sidste 100 år. Mistelten er vigtig til at forebygge tilbagefald af en kræftsygdom, til at tage bivirkninger ved kemoterapi og strålebehandling samt den celledræbende effekt på kræftceller, men ikke på normale og sunde celler. Mistelten arbejder yderst langsomt, hvorfor behandlingen ikke kan stå alene, såfremt  patienten har en stor kræftknude. Generelt får patienten et bedre velbefindende, sover godt, større appetit og fungerer bedre i hverdagen. Alle tyske kræftpatienter får i dag tilbudt en misteltenbehandling. Mistelten regulerer naturlige killercells (dræberceller, som opdager kræftceller) og aktiverede killercells blandt de hvide blodlegemer.